Det er nu over et år siden, at vi tog de første spadestik i den jyske muld og bød velkommen til vores første jyske kommune. Nu kan vi med stolthed i stemmen fortælle, at vi har fået endnu en dygtig profil i spil. I marts 2021 kunne vi nemlig byde Dorthe Hollensberg Hansen velkommen ombord. Dorthe er ansat som driftschef og med mere end 25 års erfaring i branchen, ser hun frem til at byde endnu flere erhvervskunder velkommen. Vi spurgte Dorthe ind til, hvad hun glædede sig mest til:

”Jeg kan godt lide, at vi er som en familie, der bakker hinanden op på kryds og tværs af organisationen – og at mennesket er i centrum. Work time balance. Vores vision er at få opbygget en sund organisation med fokus på kunders og medarbejders tilfredshed, så vi kan sikre os et stabilt og fremtidigt samarbejde.”

Vi er glade for at kunne byde Dorthe velkommen hos Servicefirmaet Renell og til at kunne servicere endnu flere kommuner samt private virksomheder i det østjyske.